|
Januar 2008: 26. januar 2008. Så har Riain atter
været i ilden. Denne gang til ICS kåring i Tommerup. Det gik helt
fantastisk. Riain gik i ringen, scorede 152 point (160 er max.) hvilket
udløste STER titlen til den unge mand. Oven i hatte stod han som
fløjhingst for 3. gang i træk og snuppede lige Best In Show titlen inden
han gik hjem. I kampen om Best In Show mødte han skønne Nomi fra Ærø som
i øvrigt venter føl med Riain. Riains unge mønstrer (15 årige Tim Kejlstrup,
Stald Mosedal)
vandt publikumsafstemningen om dagens bedste mønstrer. Hold da op -
drengen er ikke engang fyldt 4 år endnu. Hvad pokker skal vi nu finde
på? LÆS
BEDØMMELSE HER
Oktober 2007: Så blev Riains første bedækningssæson
overstået. Han har klaret til helt fantastisk. Først drog han til Romany
Stable på Ærø hvor han bedækkede Nydals Eileen, Noomi og Brannagh.
Derudover kom Kiona en tur forbi. Alle hopperne er drægtige. Tilbage
på Fyn modtog han Nydal Kilkee, Holm's Emmely og Gipsy fra Stald Gipsy.
Alle hopperne i fol. Jeg var meget spændt på at få ham på stald igen.
Han har bare fået lov til at gå og hygge med hopperne hele sommeren. For
mig er det ganske nyt at skulle håndtere en hingst. Men han har gjort
alle mine bekymringer til skamme. Han er bare nem. Planen for
vinteren er tilridning. Laura har været på ham en enkelt gang. Riains
kommentar: Og? Han er ikke let at imponerer. Tilkørsel skal
genopfriskes. Han har haft seletøj på en enkelt gang hvor vi gik en tur
op i byen i den værste trafik. Riains kommentar: Og? Dog mener han at
alle folk han møder på sin vej må være tilstede kun for at hilse på ham.
April 2007: 21. og 22. april 2007 tilbragte Riain i
Vejle Ridecenter til DTF's kåring. Et par dage før var han sendt i
træning hos Jens Ole Hoelgaard. Jens Ole skulle også mønstre ham. Lørdag
gik mest med måling, hovsmed og dyrlæge. Søndag morgen aflagde Riain sin
køreprøve med Iben som kusk. Til UG med kryds og boller. Sidste hingst
på banen var Riain. Klokken var ved at være mange og Riain var
efterhånden træt. Jens Ole gjorde et rigtig godt arbejde med ham. Jeg
var godt tilfreds. Spænding var svær at udholde. Var helt bange for de
havde glemt Riain for han blev ved med at gå bagerst. Men jeg ved ikke
hvad der skete, for pludselig stod Riain som fløjhingst. Jeg lignede
vist en der var trillet ned fra månen. Hold da op siger jeg bare. Det
var fantastisk. 3 år gammel og fløjhingst for 2. gang. Sådan. Hans
kåringsgennemsnit var 8,84 og temperamentsgennemsnit var 9.
LÆS BEDØMMELSE HER
Januar 2007: 28. januar 2007 var Riain til hans
første kåring arrangeret af ECHA). Det var
vældig spændende, og jeg kan med glæde skrive, at Riain opførte sig
eksemplarisk. Det gik over alt forventning. Den tyske dommer gav hele 43
point og sagde under middagen, at det var første gang i mere end 5 år
han havde givet 9 i gang. Da blev jeg godt nok glad.
Den hollandske dommer gav hele 147 point. Riain fik et 8 tal, tre 10 taller og 9 i
resten. Det må man vist være mere end godt tilfreds med. Og Riain endte
som fløjhingst og Best in Show.
LÆS BEDØMMELSE HER
Januar 2007: Den 17. januar 2007 var Riain igennem
den store undersøgelse med røntgen og bøjeprøve og hele molevitten. Han
gik igennem uden anmærkninger. Herligt. Nu venter kåringer forude.
December 2006: Riain er har været for sulky. Det tog han stille
og roligt. August 2006: 28 mdr. er han efterhånden blevet. Han
er stadig en utrolig sød og rar hest. Han er en glad dreng som bare
elsker at lege. Den kommende vinter skal bruges til at forberede hans
tilridning.
November 2004: Riain er nu 7 mdr. Han er vænnet fra og har egen lejlighed.
Det passer ham fint. Han vokser som ukrudt i øjeblikket. Han er omkring 135
cm i stg. lige nu. Han er stadig nem at have med at gøre. Han står bundet
op på staldgangen og bliver striglet, får renset hove osv. Han får vasket
ben. Det klarer Laura. Han har nogle fantastiske bevægelser og meget høje knæløft.
1. maj 2004: Riain er nu 1 mdr. Han er utrolig nem at have med at gøre. Han
har masser af selvtillid og er ikke bange for noget. Han har kørt i
trailer flere gange. Natten mellem den 1. og 2. april 2004 blev Santanas føl født. Et lille kønt
hingstføl. Han har fået navnet Igor's Riain Of
April som betyder konge af april.
Santana var blevet chekket for at finde et muligt folingstidspunkt. Dyrlægen
mente at hun ville fole i juni/juli 2004.
I starten af marts syntes jeg at Santanas yver var vokset. Det var ikke
særligt stor men vokset var det.
Den 1. april 2004 havde Santana ikke spist sin middagsmad og havde heller
ikke rørt høet i et par dage. Jeg tænkte ikke videre over det, men kiggede
dog på hendes yver - IGEN. Jeg syntes at det måske var vokset lidt igen. Jeg
kørte ned til Kit Foged på Stutteri Viemosegård for at kigge på hendes
drægtige hoppe. Jeg syntes, at Santanas yver var cirka samme størrelse som
Trio (som har termin nu). Men Santanas maveomfang var slet ikke så stort som
Kits højdrægtige hopper. Så jeg tog det med ro og kørte hjem og trak Santana
ind i boxen. Jeg syntes da godt nok, at hun havde lidt travlt med at komme
ind, men tænkte ikke videre over det. Jeg så at hun begyndte at spise og så
kørte jeg hjem.
Næste morge kl. 06 ringede telefonen og et eller andet kvindemenneske skreg
noget om et føl i nat. Søvnig som jeg var, troede jeg det var Kit og at hun
havde fået føl om natten. Så jeg ønskede tillykke. Men kvindemennesket
råbte: Nej nej - det er sgu Santana der har fået føl. Hold op en forvirring
det skabe her. Laura (min datter) blev revet ud af sengen ved at jeg rev
hende i benet. Og i tøjet i en fart. Uden vask og tandbørstning vel at
mærke. Og så afsted til stalden.
Der stod Santana og så meget stolt ud. Føllet var helt tørt og havde fundet
ud af at drikke selv. Bukke kunne det skam også (man ligner vel sin mor).
Jeg fik ringet til Kit som kom ned i stalden og kiggede og beroligede mig
med at alt var i skønneste orden. Puha.
Føllet er temmelig frimodig. Han er nem at komme til.
|