Oktober 2007: Så er Luke kommet på stald efter en sommer hvor han har gået rundt og fedet sig. Luke har været med til show på Odense dyrskue og til store hestedag i Roskilde. Hans selvtillid er vokset en del. Heldigvis. Han er ikke den lille kry Luke mere, men en stolt vallak. Han vokser stadig lidt. Tror han er omkring 152 - 153 cm. nu.

August 2006: Tja alt ånder fred og idyl. Luke har fået meget mere selvtillid. I sommerens løb har Luke og kvadrillen været til det fynske dyrskue og landsskuet i Herning og rede opvisninger. Kvadrillen består nu af 12 heste og ryttere. Jeg kunne desværre ikke selv ride i Herning p.g.a. en meget dum ryg. Der er kommet meget mere gang i Luke hvilket passer mig udemærket.

Juni 2005: Puha der er sket en masse. Vi har, sammen med 7 andre redet kvadrilleopvisning på dyrskuet i Odense og Herning. Men stor succes. Vi har fået invitationer til andre shows og vi er blevet ros så meget at vores øre er helt røde endnu. Men dejligt idet vi kun nåede at træne en måned inden dyrskuet i Odense. Vi forsætter med vores kvadrille og arbejder på at være 10 ryttere/heste. Det er ved at være på plads nu.

November 2004: Vi har nu været på et par westernkurser. Western passer godt til mig og Luke. Vi nyder det begge. Vi rider meget i rebgrime.

Oktober 2004: Den 3. oktober 2004 var Luke til racegodkendelse i ICS. Han blev racegodkendt som Irish Cob. Han fik endda en rigtig pæn bedømmelse.

Maj 2004: Nu rider jeg ture på Luke. Ingen problemer. Vi er også så småt gået i gang med træning. Bl.a. stop og bakke.

Luke er født juni 2001 i England. Han er en rødbroget vallak. Han blev købt i England af Per Thybo som jeg købte ham af. Luke blev kørt til Fyn sammen med en anden vallak. Så kunne jeg vælge den jeg ville have. Det tog et splitsekund - så var Luke valgt. Og ærlig indrømmet på grund af hans farve.
Luke var noget nervøs ved mennesker da jeg fik ham. Det viste sig på den måde, at han sparkede med forbenene efter mig. Jeg blev faktisk alvorligt bange for ham, da jeg troede han var ond. Han har nogle ret kraftige ben og store hove og den kan nå langt. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville få tillid til ham og indstillede mig på at sælge ham. Skæbnen ville, at Luke kom alvorligt til skade med sit øje. Øjet skulle dryppes 3 x dagligt. I starten narrede jeg forskellige folk til at gøre det for mig, men det kunne ikke fortsætte. Så jeg måtte selv i gang. Dette fik vendt hele situationen. Jeg skulle have fat på ham mange gange om dagen og jeg kan betro jer, at Luke ikke brød sig om af få øjet dryppet. Men det skulle gøres ellers ville han miste sit øje. Han blev hurtig vant til at komme i hænder og sparkeriet aftog stille og rolig. Det kom dog tilbage da Luke skulle lære at stå spændt fast på staldgangen så han kunne blive striglet. Det løste jeg ved at stille ham i en boks og give ham en masse hø. Så stod han der og åd, mens han blev striglet. Senere var det ikke noget problem med at spænde ham fast. P.t. er det meget lang tid siden han sidst har sparket.
Hvordan er Luke så nu et halvt år senere? Han er fuldstændig rolig og velafbalanceret og har stor tillid til de mennesker der omgås ham. Jeg kan gøre alt ved ham. Han er ikke bange for noget som helst. En sjælden gang skal han dog lige, på hans egen stille måde, lige prøve om jeg nu også har styr på tingene.
Luke er vant til hovedtøj og sadel. Han bliver longeret i roundpennen og vi går ture. Alt tager han med knusende ro.